Menu

22-02-2017 Referat

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent.
  2. NUGF’s virksomhed i det forløbne år.
  3. Fremlæggelse og godkendelse af årsregnskab og revisionsberetning for 2016.
  4. Behandling af indkomne forslag. 
    Forslag, som ønskes behandlet på en generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 14 dage
    før generalforsamlingen.
  5. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
    På valg er Erik Ejlersen. Erik modtager genvalg til bestyrelsen.
  6. Der er yderligere plads til mindst 2 bestyrelsesmedlem. Specielt mangler vi repræsentanter for de yngste årgange.
  7. Valg af suppleanter.
  8. Fastsættelse af kontingent.
  9. Status på projektet nye omklædningsrum.
  10. Kåring af årets NUGF´er.
  11. Eventuelt. 

 

Referat:

1) Evan B. Pedersen blev valgt som dirigent.

2) Erik Ejlersen aflagde sin sidste formandsberetning, der kom vidt omkring sæsonen 2016 sportsligt og socialt – se beretningen her.

3) Anders Hauge gennemgik regnskabet, der udviste et tilfredsstillende overskud på 76 tkr. Overskud fra Spinningsevent er ikke indregnet i resultatet, men er der reserveret NUGF’s bidrag til nye omklædningsrum. Regnskabet kan ses her.

4) Ingen indkomne forslag

5) Erik Ejlersen blev genvalgt.

6) Flg. nye bestyrelsesmedlemmer blev valgt: Peder Henriksen og Evan B. Pedersen. Allan Schou og Anders Balle er udtrådt af bestyrelsen i perioden.

7) Mette Høj Olsen blev valgt som suppleant.

8) Udendørs kontingent – uændret. Indendørs kontingent – ændres fra tre niveauer for ungdom til et gennemsnit for alle (550 kr.). Se kontingentsatser her.

9) Kommunen/skolen er bygherre og derfra er meldingen at de nye omklædningsrum er færdige medio april. Herefter igangsættes etableringen af handicaptoiletter ved de nuværende to omklædningsum, som derfor lukkes frem til medio maj.
Der vil i den kommen tid i samarbejde med skolen blive etableret retningslinjer, der på samme tid sikrer alle mulighed for omklædning, men også minimerer behovet for rengøring. Eksempelvis vil ungdomshold op til 8-mands skulle anvende de mindste omklædningsrum etc.
Vi kigger pt. hvordan vi kan administrere og skilte brugen af omklædningsrum/baner effektivt.

10) Kåringen af årets NUGF'er blev offentliggjort ved dette års træner/lederfest. Æren blev tildelt ERIK EJLERSEN for en lang engageret indsats for klubbens medlemmer med to tunge hverv som formand og kampfordeler. Erik brænder for ungdommens ve- og vel og værner gennem sit foreningsarbejde om mottoet ”I NUGF spiller vi sammen” og selv om han nu er trådt tilbage som formand, så er han netop genvalgt til bestyrelsen og fortsætter som kampfordeler. Se listen over årets NUGF'er for alle årene her.

11) Bestyrelsen indstiftede ved Erik Ejlersens 70 års fødselsdag ERIK EJLERSEN POKALEN som kan tildeles for en særlig indsats i NUGF. Bestyrelsen pegede på Evan B. Pedersen, som den første til at have æren at være graveret på pokalen – for arbejdet med etablering af det nye anlæg og omklædningsrum. Som gammel fysikelev under Erik Ejlersen modtog Evan den ære med stor ydmyghed :-)

Luk